Terapi i København og Online
Forandring starter med at mærke det, du ikke vil mærke.
Måske kender du det: Du har svært ved at sige hvad du har brug for, fordi det føles som at fylde for meget — og fordi noget i dig siger at det er tryggere at lade være.
Du ved præcis hvad du burde gøre. Men når du står i situationen, opstår impulsen til at gøre det du plejer. Mere viden er ikke svaret. Der er noget i dig, der driver dig til at handle på en måde du inderst inde ikke ønsker.
Det er sjældent et bevidst valg. Det er en indre logik der har fungeret længe: sig at du er okay, selvom du er usikker og har brug for at forstå noget. Og håb at andre selv finder ud af hvad du har brug for — uden at du behøver sige det. Når de ikke gør det, rammer skuffelsen. Og så trækker du dig.
Du ender i det samme enten-eller: Enten overtilpasser du dig for at bevare relationen, eller også distancerer du dig for at beskytte dig selv. Begge dele fører til det samme — en ensomhed, hvor du sjældent føler dig mødt, fordi du aldrig helt giver andre muligheden for at gøre det.
Nye værktøjer ændrer sjældent disse reaktioner, når de er forankret i dit nervesystem og din historie. Terapi handler om at mærke det der driver din automatiske tilpasning — ikke analysere det, men erfare det. Så du kan stå i dine relationer uden at vælge dig selv fra.
Kontakten til dig selv er forandringen
Terapi fungerer bedst, når der er rum til ren nysgerrighed. Ikke den hurtige løsning, men modet til at se sig selv klarere — også de sider man gemmer væk.
Det terapeutiske arbejde flytter mest når processen får lov at være vigtig i sig selv. Ikke fordi den ikke fører et sted hen — men fordi forandringen begynder i det øjeblik du dukker op for dig selv på en ny måde. Det påvirker naturligt af på dine relationer. Selv de mest subtile indre forandringer kan mærkes som en helt anden energi i din hverdag og i dine relationer.
“Mariam har en enestående evne til at være nærværende, og hendes oprigtige interesse skaber et trygt rum, hvor jeg kunne tale åbent om svære emner.
I en konkret situation hjalp hun mig til at give slip på kontrollen og tillade mig selv at vise sårbarhed. Det førte til styrkelsen af et venskab, som jeg i dag ikke ville være foruden.
Mariam lærte mig vigtigheden af ikke bare at håbe, men at turde handle på det, jeg ønsker skal ske. Det var afgørende for mig — men måske især for dem, der står mig tættest på.”
Marianne, 51 år.
Autoriseret psykolog · med fokus på psykosomatik og relationelle mønstre
Jeg har løbende suppleret min psykologfaglige baggrund med kurser i eksistentiel psykoterapi, kognitiv psykologi, klinisk hypnose og psykosomatik — for at kunne arbejde på et dybere plan end det adfærdsmæssige.
I min praksis møder jeg ofte klienter der lander i de samme fastlåste positioner. Det kan være i datinglivet — hvor man er god til at date, men har svært ved at træde sårbart frem. Eller i familierelationer fastfrosset i skyld, frustration og kærlighed, hvor man svinger mellem at blive hård eller overtilpassende.
Fælles for dem er et ønske om at kunne træde ærligt frem — uden at forsvinde i andres behov eller trække sig helt.
I tvivl om det er det rigtige for dig?
Jeg tilbyder en afklarende samtale på 15 minutter over telefon — så du kan mærke om kemien og tilgangen passer.
Skriv en email til mariam@selfgrowthcompany.com, så vender jeg tilbage indenfor 2 hverdage.