Organisationspsykologien er for mig et naturligt arbejdsfelt, fordi arbejdspladsen – ligesom en fodboldbane – har rollebeskrivelser, regler og rammer. Det gør det nemmere at arbejde med det psykologiske, hvad enten jeg arbejder med stressramte, mennesker med et karrieremål, eller nogen der gerne vil udvikle sig. Grænsen mellem det personlige og det professionelle kan være svær at mærke og se, men den kan altid her og nu forhandles og italesættes med udgangspunkt i de eksisterende roller, processer og procedurer. Det gør arbejdspladsen til et oplagt og meningsfuldt rum at arbejde med menneskelig udvikling og styrkelse af professionelle fællesskaber.
Jeg er derudover særligt optaget af arbejdspladser fordi vi giver så meget af os selv til arbejdet. Og jeg ser ofte menneskeligt ressourcespild – i måden arbejdspladser organiserer sig på, bedriver ledelse på, og i den manglende relevante kommunikation versus den konstante mængde af irrelevant kommunikation i medarbejdernes optik. Det går ud over organisationers effektivitet og fleksibilitet, og det går ud over mennesker, deres trivsel, deres selvbillede og deres relationer i og uden for arbejdspladsen.
Derfor brænder jeg for at give medarbejdere såvel som ledere der har fokus på at bidrage og gøre en forskel, et rum hvor de også kan have deres egne behov og ønsker i mente – så de ikke glemmer sig selv og brænder ud, men i stedet kan blive ved med at gøre en forskel, samtidig med at de trives og udvikler sig i en meningsfuld retning. Til gavn for dem og deres arbejdsplads.
